Skip to content


Altså, de israelere

Asylfolket og fredsvagterne keder sig lidt i øjeblikket. Der er ingen stakkels arabere i nogen dansk kirke, så den ekstreme venstrefløj må snart på lykkepiller for at kunne holde det ud.

Det vil sige, lykkepillespiseriet må vente lidt endnu. En gammel og bovlam krikke er blevet hevet ud af stalden. Israel skal boycottes. Og det skal ske i morgen – især på Kultorvet i København, hvor der angiveligt ligger en Tiger butik, der formaster sig til at handle med israelske varer.

Hver gang disse aktioner sætter liv i kludene, tænker jeg, at de er fattigt.

Kan I huske dengang Franktig ville sprænge en underjordisk a-bombe? Lad mig skynde mig at sige, at jeg bestemt ikke synes, det er i orden, at sådanne kræfter bruges. Af nogen.

Men reaktionerne var til at græde af fortvivlelse over. En efer en kom alle de hjertensgode og hældte fransk vin i klokakken. Nogle påstod, at de aldrig ville bruge fransk parfume mere. Der var sikkert også nogle, der for altid lod gåseleverpostejen blive i dåsen og i delikatesseforretningen, hvor de også sælger pesto og andre selvforkælelsesgodter.

Det koster jo ikke noget at boycotte fransk vin. Man kan få fremragende vin, der ikke er produceret i Frankrig. Personligt er jeg begejstret for italiensk parfume. Og så videre og så videre.

Nu vil de hjertensgode empatiske med et menneskesyn, så Gud må sig forbarme, boycotte israelske varer. Og hvad gør de? De kaster sig frådende over hudplejeserier, frugt og marmelader.

Hvis de virkelig mener noget med en boycot, kunne de passende smide deres computere med Intell-processorer i containeren. De bør fluks skille sig af med mobiltelefonen, for den blev opfundet af det israelske militær.

Og fjernbetjeningen. Og cowboybukserne – især Levis.

Nu vi er ved det, så må vi håbe, at de hjertensgode empater ikke får behov for medicin mod influenza. Eller et hjertestop, for de vil vel ikke lade sig genoplive af en maskine, der er opfundet af de onde zionister. Vel?

Mens vi allesammen glæder os over, at polio næppe er noget, vi behøver at bekymre os over, så lad os ikke glemme, at det var en jøde, der opfandt vaccinen.

Jamen, end ikke de fredselskende empater med smukke menneskesyn har noget imod jøder. Det er kun de grumme zionister, der er så ondskabsfulde, at de agter at forsvare deres land og deres befolkning, der skal boycottes – eller helst fjernes.

Ikke uventet har fredsvagten og dens soldater heller ikke styr på den side af sagen.

Jeg vil gerne opfordre til, at I læser vedlagte link. Det er godt nok på engelsk, men få Google til at oversætte. Skidt med de fine semantiske delikatesser – det er vigtigere at forstå indholdet.

Posted in Samfund.

Tagged with , , , , .


40 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. vikingmama says

    Hmm – jeg havde besvær med at sætte linket ind, men nu er det der.

    http://mideastoutpost.com/archives/000121.html

  2. hemeka says

    Engang for ret længe siden kunne jeg ikke undgå at overhøre
    en lille damesamtale i Netto.

    - Jeg ville have avokado til rejerne, men de er fra Israel, så det går ikke. John bliver rasende.
    - Rejer. Fra Israel. De laver da snart alting. Vi køber kun frossen fisk fra Royal Greenland.

    Jeg synes ikke niveauet har ændret sig. Det er præsis ligeså begavet og indsigtsfuldt, som dengang. Lidt googling efter palæstinensiske varer de ‘retfærdige’ støtter kunne købe kan jeg ikke finde. En overskrift lovede partisantørklæder, men da jeg klikkede var der ikke ‘varer i butikken’.
    En skam, for der ville være mening i at støtte palæstinensernes helhjertede og enestående forsøg på at bygge et land op.
    Tusinder af palæstinensere henter deres udkomme i Israel , så man må da ikke håbe de rammes af fredsvagternes gode viljer.

    Her er et link – lidt gammelt, men det er det eneste jeg har fundet indtil nu.
    http://www.palaestina-info.dk/side/7/m/19/s/
    Det slutter med: ”Det palæstinensiske selvstyre må skabe en tydelig økonomisk politik og få kontrol over egne grænser, så man derigennem kan få udenlandske og lokale investorer til at påbegynde kapitalstærke projekter, der kan sikre en stabil økonomi, som vil kunne klare politisk turbulens og krise.
    Drømmen om et “Singapore i Mellemøsten” blev aldrig andet end en drøm, en drøm som palæstinenserne for længst er vågnet fra. Den næste, mere ydmyge drøm handler om “en levedygtig, palæstinensisk stat”, om den går i opfyldelse vil tiden vise.”

  3. vikingmama says

    Hemeka, det smerter mig at måtte sige, at du tager grusomt fejl.

    Det handler for de såkaldte palæstinensere ikke om at skabe en bæredygtig stat med kapital og infrastruktur.

    Det handler end ikke om at få en stat. Hvis de havde villet have en stat, så har de haft talrige muligheder. Senest i 2000, hvor 97 procent af deres krav blev imødekommet, og hvor der yderligere var løfter om forhandlinger, der rigeligt kunne kompensere for de sidste procenter.

    Kan du huske den fornærmede Arafat, der afbrød forhandlingerne i Camp David og rejste hjem og forårsagede endnu en opstand? Han skulle dælmedytme ikke have klinket noget med at skulle forklare overfor de andre arabere, at han havde indgået en forpligtende aftale med Israel og de vantro amerikanere.

    Arafat rejste rundt og talte om fred og fordragelighed, men når omverdenen ikke var med på en lytter, talte han om jihad mod de vantro.

  4. Estrid says

    Har vi ikke en liste over palæstinensernes teknologiske og/eller medicinske bidrag til verden? Vi kan da godt udvide til hele den arabiske verden, for den sags skyld -??

    ??

    ??

    ??

    ??

    ??

    ??

    Jeg har hørt rygter om, at araberne opfandt 0′et i meget gamle dage, og at det skulle have haft stor betydning for matematikken. Det skal de da have tak for, men behøver de blive ved med at producere det igen og igen? Altså – der er grænser for, hvormange nuller i verden vi kan klare.

  5. hemeka says

    jeg har denneher liggende:

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/262296:Danmark–Hvornaar-blev-tallet-0-opfundet

    Andre bud?

  6. hemeka says

    Det er længe siden jeg gik i skole, men har en erindringsfornemmese af, at alle såkaldt ‘store opfindelser’ araberne har fået æren for i virkeligheden blev gjort af andre folkeslag arabere efterhånden erobrede og ‘herskede over’.

    Nogen der ved noget om det?

    Hvis det var sådan en opfinderrace, hvorfor er det så ikke arabere der render med Nobelpriserne?
    Obama gælder ikke – Husain eller ikke Husain, som for nylig holdt en tale …

  7. vikingmama says

    Har vi ikke en liste over palæstinensernes teknologiske og/eller medicinske bidrag til verden? Vi kan da godt udvide til hele den arabiske verden, for den sags skyld -??

    ——-

    Bortset fra bombebælter og pitabrød?

  8. hemeka says

    Det er ski da svært at finde, men på jagten dukkede dette op.

    Palle Weis i Information

    Krigsforbrydelserne i Gaza

    Læse – læse – læse, men se så den eneste kommentar!!!

    Forfatteren Poya Pakzad – Diverse link.

    En blog

    http://nydebat.dk/index.php?option=com_community&view=profile&userid=147&Itemid=108

    Blog-TEMA:

    Mine artikler

    FN: USA og EU modvirker retfærdighed i Gaza-konflikten2009-10-02 00:00:00

    Gaza? Det er mere end det!2009-09-28 00:00:00

    CENSUR: Over en million irakere døde som følge af USA’s invasion siden 2003 2009-09-28 00:00:00

    Terrorlogningsgebyr: Det, du laver på nettet overvåges, oplagres og gemmes. Orwell 2009.2009-09-28 00:00:00

    FN’s Sikkerhedsråd ansvar for fred i Mellemøsten2009-09-24 00:00:00

    Interview med Hamas’ leder2009-09-23 00:00:00

    Gaza Frihedsmarch – 1. januar 2010 Danmark2009-09-16 00:00:00

    Fredsprocessen i Gazas ruiner (løbende opdateret)2009-07-13 00:00:00

    Fredag, 02 Oktober 2009
    FN: USA og EU modvirker retfærdighed i Gaza-konflikten
    ______________________________________________________________________________________
    Som oversætter:

    http://www.javaneh.dk/dansk/nyheder/om_racism.htm

    _______________________________________________________________________________________

    Som offer:

    http://www.berlingske.dk/danmark/jagten-paa-iranerne

  9. hemeka says

    Leder under ”Palæstinensiske produkter.

    Palæstina (Kultur, uddannelse og medier) – Den Store DanskeI 1980′erne begyndte PLO at producere radioudsendelser fra Algeriet og Yemen. Under selvstyret er en produktion af palæstinensiske tv-udsendelser begyndt, …
    http://www.denstoredanske.dk/…/Palæstina/Palæstina_(Kultur,_uddannelse_og_medier) – Cached – Lignende -

  10. hemeka says

    Ledte videre og her er et lille klip fra en blanding af et jammersminde og et orgie af forundring over at man ind imellem må tage hænderne op af lommerne, når der nu er så mange organisationer der vil hjælpe. Kooperativer??? Forbryderiske Israelere! Og kvinderne og olien – nå nå nå nå! Det er rigtig svært – livet – udenfor Vestens hjælpekasser.

    Citat:
    Da jeg nogle dage senere traf Issa Shetleh på PFU’s centrale kontor i Ramallah fortalte han, at hele den palæstinensiske olivenolieeksport – med PARC, PFU, diverse fairtradeorganisationer og de kommercielle interessenter som aktører – kan nå en eksport på omkring 5000 ton som det er lige nu. Det betyder at de er tvunget til at sælge til Israel, som ofte køber olien op til en relativt lav pris, giver den nye etiketter og eksporterer den. Den alternative eksport handler altså både om at få en bedre pris og at slippe for at eksportere til besættelsesmagten Israel. Flere og flere bønder omstiller produktionen til økologi og PFU har hyret et egyptisk certificeringsorgan for at få fairtrade-mærket olien.

    ”Vores olivenolieprogram er avanceret”, siger Issa Shetleh. ”Vi har blandt andet flere måneder i træk fået hjælp af en fransk olivenolieekspert, som lige nu lære os at teste smagen af olien. Gennem økologiske produktionsmetoder forsøger vi at stabilisere produktionen så den ikke går så meget op og ned fra år til år. Ideen er at forbedre produktionsmetoderne og tage bedre hånd om træerne og markerne, så vi slipper for dårlige år og kan forsyne markedet kontinuerligt. Samtidig går vi mere og mere over til at lagre olien i ståltanke i stedet for de plasttanke vi tidligere har haft. De er meget dyrere men olien kan lagres i 2 år uden at tabe kvalitet til forskel for et halvt år før”.

    Det sidste spørgsmål jeg stiller Issa Shetleh er, hvordan kvindernes rolle ser ud i organisationen og i de kooperativer PFU samarbejder med. ”For det første arbejder vi kun med kooperativer og ikke med enkelte bønder. Og kvinderne deltager i høj grad. I 2005 var 10 af 45 kooperativer, som vi samarbejder med, kvindekooperativer og i de andre kooperativer er der mange kvindelige medlemmer. I 2005 var 17 procent af medlemmerne kvinder og vi forsøger at øge antallet. Vi arbejder på at udvikle et specielt kvindeprogram gennem tre af kooperativerne. Vi skal prøve at lade kvinderne lave oliven- og tomatpasta. Vi tænkte at forsøge at gøre det dels gennem kvindekooperativet og dels gennem kvinder i andre kooperativer. Derudover har vi syv kvinder ansat her på hovedkontoret, hvilket er over halvdelen af de ansatte her.

    Artiklen er oversat af Anne Rehder og redigeret af Tobias Frost.Per Erixon er aktiv i den svenske organisation Jord og Frihet, som importerer den palæstinensiske olivenolie. Olien kan købes i Internationalt Forums solidaritetsbutik.
    Link: http://www.internationaltforum.dk/En-smag-af-oliven-og-frihed

  11. Poya Pakzad says

    Tak for jeres promovering af mine artikler. Jeg er da glad for fans.

  12. vikingmama says

    Dine kommentarer er skam velkomne. Har du registreret dig, så du på egen hånd kan oprette debatter her?

  13. hemeka says

    Jeg leder stadig, men der er ikke nogen resultater. Positive altså. Det er bare vanskeligt at tro et ‘folk’ kan leve af stenkastnng og understøttelse.

    ”Noget vil vise sig”, som mr. Micawber sagde.

    UPS! Stenkast og understøttelse - det minder mig om -
    Det er måske det det er – et erhverv – man kan tage med sig som som ”Farende Svend”.

  14. hemeka says

    Servcemeddelelse!!!

    jtablesession:: Store Failed
    DB function failed with error number 145
    Table ‘. / Cfries_joomla / jos_session’ er markeret med fejl og bør repareres SQL = INSERT INTO `jos_session` ( `session_id`, `time`, `username`, `gid`, `guest`, `client_id`) VALUES ( ’69d326a5ab06b89bbfbdd54dfcb475c0 ‘, ’1256629882′,”,’ 0′, ’1 ‘, ’0′)

    … står der når jeg klikker på:

    http://nydebat.dk/index.php?option=com_community&view=profile&userid=147&Itemid=108

  15. Poya Pakzad says

    Kære alle,

    Nydebat opfanger i ny og næ mine artikler og har i den forbindelse oprettet en blog på den side. Det er i øvrigt en rigtig god hjemmeside for online journalistik.

    Hvis i er interesseret i at følge med i mine artikler, så kan i læse på Modpunktet.blogspot.com og Poyapakzad.blogspot.com

    Hva angår oversættelsen i Javaneh, så var det noget jeg skrev, da jeg var otte år.

  16. vikingmama says

    Tak skal du have. Og du er naturligvis velkommen til at kommentere indlæg på sajdet.dk.

  17. hemeka says

    Ja, det kunne være meget interessant at høre, hvad Poya Pakzad mener om Kairotalen.

    Et link til en blog er at foretrække, så man ikke skal bakke sig fri efter endt læsning.

  18. Poya Pakzad says

    Tak for det!

    Hva angår Cairo-talen, så ser jeg ingen dyd i at lade tvivlen komme Hr. Obama til gode. I min artikel om Obama på forsiden af modpunktet.blogspot.com kommenterer jeg hans indsats iht. “fredprocessen” i Israel-Palæstina konflikten. Hva angår resten af Mellemøsten (Iran, AfPak, Irak), så har jeg ikke set nogle af hans forsonende ord implementeret i praksis.

  19. Poya Pakzad says

    Her er der et citat fra min artikel:

    “Mødet mellem Obama, Netanyahu og Abbas på sidelinjen tilbage i maj, som var efterfulgt af Obamas tale i Cairo, blev fortolket bredt som et vendepunkt i USA’s Mellemøst-politik. Men ”når det kommer til realpolitik og de valg, der må træffes, har verden endnu til gode at se, hvad USA’s plan for Mellemøsten reelt går ud på,” skrev udlandsredaktør Jette Elbæk Maressa i Jyllandpostens blog. David Trads skriver mere opmuntrende i Berlingeren, at ” Obama [har] indledt noget, der ligner optakten til et USA-drevet fredsinitiativ i Mellemøsten.”

    Ved nærmere eftersyn var det allerede dengang ganske klart, at Obama’s ”fredsinitiativ” var et ideologisk fremfor et beskrivende forehavende. Man har aldrig forventet særlig meget af Netanyahu. Hans tale på Bar Ilan universitetet i kølvandet på Obama’s tale i Cairo satte dagsordenen. Obama og Per Stig Møller mente, at det var et vigtigt skridt fremad. I virkeligheden var det en afvisning af næsten alle betingelser i den forestående fredsproces. Bibi, som Netanyahu også kaldes, gjorde det klart, at hans engagement var videreførelsen af den årelange gennemtvingelse af et palæstinensisk Bantustan.”

  20. vikingmama says

    Det er interessant, at Poya refererer til Palæstina. Hvor ligger det? Har det fælles grænse med Disneyland?

    Mens Poya oplyser os uvidende, så vil han måske også have den elskværdighed at fortælle lidt om Palæstinas storslåede historie. Blandt andet efterlyses navnet på hovedstaden, på hvilket grundlag, økonomien fungerer, navnet på landets valuta samt en vekslekurs til Pund Sterling, Dollars, Euro, Mark, Yen eller en hvilken som helst valgfri valuta på enhver valgfri dag.

    Måske Poya også vil have den godhed at orientere om, hvilke faktorer, der adskiller “palæstinensere” fra arabere. Har de et andet sprog? En anden kultur? En anden religion? En anden historie?

    Fortæl Poya, fortæl.

  21. hemeka says

    Vikingmama har du se den her?

    http://www.danpal.dk/index.php?doc=2600

  22. Poya Pakzad says

    Vikingmama,

    Jeg kan godt se, at du spiller på, at der ikke findes et Palæstina… men den myte er der altså ikke længere nogen der finder på at grave op.. lidt sjovt at du gør det.

    Bare lige for at slå fast for en god ordens skyld (eller for din skyld) så betegnes (hele) Vestbredden, Gaza og Østjerusalem som “besat palæstinensisk territorium,” ifølge Verdensretten og det øvrige internationale samfund. Det er der ikke noget kontroversielt i overhovedet.

    Hvad angår statsdannelse, så er det jo klart at der ikke findes en palæstinensisk stat, da det er besat af Israel. Det kræver vel bare at man kan tænke sin vej ud af en papirpose at regne den ud ;)

  23. vikingmama says

    Jamen dog Poya, mener du, at Israel har besat “Palæstina”?

    I så fald vil jeg gerne vide, hvornår det mon er sket.

  24. Poya Pakzad says

    Kære Vikingmama,

    Ja, Israel har besat Vestbredden, Gaza og Østjerusalem siden seksdageskrigen i 1967. Disse elementer i konflikten er altså ikke kontroversielle — hverken blandt israelere, FN, USA eller andre relevante aktører. Jeg foreslår, at du låner en hvilken som helst bog om konflikten, så vi ikke behøver, at genopfinde den dybe tallerken i denne tråd.

  25. vikingmama says

    Du har ret. Vi behøber ikke genopfinde den dybe tallerken.

    Men sig mig. Hvis Israel har besat “palæstinenserne” siden Seksdages-krigen i juni 1967, hvem besatte dem så før 1967?

    Det må være muligt i det mindste at svare på, hvad denne storslåede nations hovedstad hed samt dens valuta – og dennes vekselkurs?

    Ikke sandt?

  26. Poya Pakzad says

    Før 1967 var der ikke tale om militær besættelse, men gradvis overtagelse og direkte etnisk udrensning af palæstinensere i 1948 fra det som kaldes Israel i dag.

    På tærsklen til jødisk immigration i Palæstina i slutningen af 1800-tallet op gennem det 20. århundrede var territoriet overvældende arabisk og muslimsk, præcis som det er i dag.

    Forskellen er blot, at Palæstinenserne ikke kalder befrielsen af det historiske Palæstina (altså det britiske mandat-område), men statsdannelse i 22% af det resterende territorie i overenstemmelse med international lov, international konsensus og en verdensretserklæering.

    En stat der er militært besat, og som har været i sådan en tilstand i over 40 år, har ikke egen valuta. Før det brugte de samme kurs som Syrien og Ægypten. Jeg fatter ikke hvad den monetære udvikling har at gøre med nationale bevægelser.

    Indien var heller ikke en stat før 1948, betyder det så, at det ikke har eksisteret før 1948?

    Hvis et rumvæsen fra månen hørte dine kommentarer ville han/hun brase sammen i latter.

  27. vikingmama says

    Poya, hvem sad på magten før det britiske mandat fra 1920 til 1947?

  28. Poya Pakzad says

    Fra 1920 – 1947 var det briterne. Var Danmark tysk under besættelsen?

  29. Poya Pakzad says

    Før 1920 var det også briterne. Før 1917 var det, det Osmanniske Rige, som “styrede” territoriet, hvor arabere boede, gennem guvernører.

    Du gider jo ikke have en egentlig udveksling. Du er en bevægende skydeskive, og du er blot ude på at aflede opmærksomheden fra de ganske ukontroversielle fakta.

    Giv en statement, også skal jeg nok kommentere på det. Tak.

  30. vikingmama says

    Godt Poya. Så fik vi fastslået, at briterne sad på mandatet mellem 1920 og 1947.

    Nu kommer næste spørgsmål.

    Hvem sad på magten fra cirka 1450 til 1920?

  31. vikingmama says

    Statement? Næh du, den slags bruger vi ikke her.

    Nu nåede vi til, at osmannerne regerede området. De var jo ikke arabere, vel? Det var tyrkere.

    Hvis du vil gøre dig nogle forhåbninger om at debattere på et rimeligt niveau, er den første forudsætning, at du kan din historie.

    Det er en ommer. Kom igen, når du har noget at byde på.

  32. Poya Pakzad says

    Fint, tyrkerne sad på magten, da de regerede under det Osmanniske rige. Jeg behøver ikke at forsvare min historiske kunnen, men hvis du havde nogen idé om, hvad jeg dagligt foretog mig, ville du få røde kinder.

    Under det Osmanniske rige var der betydelig selvbestemmelse i de såkaldte “Sanjaks.” I praksis var det araberne der styrede det territorie, hvor de boede og hvor de har boet kontinuerligt i 1300 år. Araberne var i øvrigt ofte i rivende konflikt med osmannerne. Det er hverken glemt eller kontroversiel historie. Da briterne sad på magten i Indien, var Indien da ikke-eksisterende?

    Du får hermed min statement, så kan vi tage den derfra.

    Det afgørende er, at en international konsensus om en tostatsløsning på konflikten længe har foreligget i en ellers foranderlig verden.

    Modaliteterne for den mellemfolkelige konsensus er baseret på det centrale diplomatiske dokument, der blev udstedt på baggrund af Seksdageskrigen; FN’s Sikkerhedsrådsresolution 242. Præamblen fastsætter, ulovligheden ved tilegnelsen af territorium med brugen af magt i overensstemmelse med international sædvaneret og den fjerde Genève-konvention. Den grundlæggende fortolkning er en løsning langs “den grønne linje” med “mindre og gensidige justeringer” for at justere de virkårlige våbenhvilegrænser fra 1949.

    Resolutionen fastslår endvidere, at alle stater i regionen har ret til at “leve inden for sikre og anerkendte grænser.” Sidstnævnte er blevet gentaget i årtier, selv som amerikansk-israelsk afvisning af resolutionens betingelser, har været drivkraften bag besættelsen siden halvfjerdserne.

    Resolution 242 nævnte ikke noget om en palæstinensisk stat, men vedrørte primært konflikten mellem Israel og de allerede etablerede arabiske nabostater. For at imødekomme palæstinensiske nationale bestræbelser tildelte det internationale samfund en palæstinensisk stat i Gaza og Vestbredden inklusive Østjerusalem, så snart Israel ville standse besættelsen og trække sig tilbage til grænserne før 1967.

    Resolutionen – som inkorporerede idéen om en palæstinensisk stat – blev fremført af den arabiske liga i 1976 og blev vedtaget enstemmigt i sikkerhedsrådet – med undtagelse af USA og Israel der alene stemte imod. FN 242 kaldes i dag for “to-statsløsningen.”

    Israel fastholder, at formuleringen i FN 242 giver mulighed for “territoriel revision.” Man henviser til formuleringen “sikre og anerkendte grænser,” som betyder, at Israel ikke vil trække fuldt tilbage til 1967-linien (den grønne linje eller våbenhvilegrænsen fra 1949), da disse grænser ikke er “sikre.” Man påpeger, at Israel geografisk har en meget smal talje, hvilket gør denne særligt udsat og truet af de arabiske nabostater. Derfor ønsker Israel formelt, at forhandle jord til fordel for fred, såfremt palæstinenserne kan garantere denne fred.

    Palæstinenserne fokuserer på den indledende paragraf i resolution 242, der “Understreger ulovligheden af tilegnelsen af territorium i krig” i overensstemmelse med FN’s charter for menneskerettigheder og den 4. Genevekonventions artikel 49, der forbyder den besættende magts overførsel af egen civilbefolkning til det besatte territorium.

    Med undtagelse af Israel og USA har det internationale samfund i den sidste fjerdedel af århundredet støttet to-statsløsningen: dvs. komplet israelsk tilbagetrækning til udveksling for komplet arabisk anerkendelse som en formular for oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel.

    Overraskende nok var palæstinensernes ret til selvbestemmelse stort set u-udtalt i perioden mellem delingen i 1947 og det første enstemmige internationale kald i halvfjerdserne. Ændringen er værd at være opmærksom på. I 1973 accepterede PLO stiltiende en formel for fuld israelsk tilbagetrækning og fuld arabisk anerkendelse i en Generalforsamlingsresolution. Endnu en påberåbelse kom uformelt gennem Sikkerhedsrådet i 1976, der siden satte den palæstinensiske stat på den internationale dagsorden. Israel afviste det blankt og USA nedlagde effektivt veto.

    I 1980 gentog en Sikkerhedsrådsresolution de juridiske forpligtelser, Israel afviste igen, USA nedlagde veto og siden da har den amerikansk-israelske afvisningspolitik været konsekvent. En ændring fandt dog sted på den anden side, da Det Palæstinensiske Nationalråd formelt advokerede for det tostatslige forlig i 1988. Det satte USA og Israel i total international isolation og siden har afvisning af fredsbetingelserne været udgangspunktet under “fredsprocessens” forhandlinger.

    I dag nyder betingelserne støtte fra autoritative politiske, juridiske og menneskerettighedsorganer. Det mest repræsentative politiske organ i verden, Generalforsamlingen, påberåber årligt de nærmere betingelser for konfliktens afvikling og hvert år er afstemningen identisk skæv. Hele statssystemet er på den ene side og Israel og USA sammen med en række sydhavsøer på den afvisende side. I 2004 udgav Den Internationale Domstol, den højeste autoritative juridiske instans i verden, en rådgivende udtalelse om den mur som Israel har bygget på Vestbredden. Domstolen vurderede, at muren er ulovlig, den bekræftede ulovligheden af “territoriale erhvervelser som følge af trusler eller magtanvendelse” og anså Gaza, Vestbredden inklusive Østjerusalem for at være “besat palæstinensisk territorium.” [1]

    Hvad der kan komme som en overraskelse for den engagerede læser, er det faktum, at Hamas siden 2005 har været mere imødekommende over for disse betingelser end Israel. Det første dokument Hamas underskrev, efter de vandt et frit og retfærdigt valg, var det såkaldte “prisoner’s document”, hvor Hamas erklærer deres aftale med Fatah om oprettelsen af en palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967 – som i øvrigt er støttet af 77% af den palæstinensiske befolkning. Det er siden blevet erkendt, selv hos NY Times, at Hamas er villig til at forhandle i stil med den saudiarabiske fredsplan og til at anerkende Israel de facto omend ikke de jure. Alle 22 arabiske stater har underskrevet den saudiarabiske fredsplan, som hovedsageligt er et referat af resolution 242, herunder ikke-arabiske stater som Iran. [2]

    De primære forhindringer mod en vedvarende fred er de opflammende bosættelser, gensidig men overvældende israelsk terror og Israels manglende vilje til at forhandle med dennes palæstinensiske modstykker. Det er det internationale samfunds opgave, at håndhæve “vedtagne normer” i folkeretten og humanitær lovgivning over for de forenede nationers medlemsstater, såfremt de ‘flagrant’ måtte ‘overtræde’ disse.

    Det åbenlyse alternativ ville være, at Israel og USA deltog i den overvældende internationale konsensus og etablerede en palæstinensisk stat side om side med Israel baseret på den internationalt og juridisk anerkendte grænse.

    Påberåbelsen af ‘israelsk usikkerhed’ kan afvises, da Israel er meget mere ‘usikker,’ så længe denne forsøger at inkorporere en fjendtlig befolkning inden for sine grænser, end det ville være under en politisk løsning, som vil mindske spændingerne og efterlade en demilitariseret palæstinensisk stat på dennes grænser.

    Ekstra kommentar:
    Det er ikke min forestilling at tostatsløsningen hverken er “retfærdig” eller “vedvarende”. Det er den den mest sandsynlige midlertidige løsning, da den israelske besættelse er den brændende platform i konflikten.

    [1] International Court of Justice, “Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory,” 2004.

    [2] Avi Issacharoff, “Poll: 77 % of Palestinians support the Prisoner’s Document,” June 2009, Ha’aretz | Mouin Rabbani, “A Hamas Perspective on the Movement’s Evolving Role: An Interview with Khalid Mishal: Part II,” Summer 2008, Journal of Palestine Studies vol. 37 | Avi Issacharoff, “Meshal: Hamas backs Palestinian state in ’67 borders,” April 2008, Ha’aretz | Amira Hass, “Haniyeh: Hamas willing to accept Palestinian state with 1967 borders,” September 2008, Ha’aretz | Middle East Online, “Hamas calls for Palestinian state in 1967 borders,” June 2009 |Hamas, “We Do Not Wish to Throw Them Into the Sea,” February 2006, Washington Post | Jay Solomon & Julien Barnes-Dacey, “Hamas Chief Outlines Terms for Talks on Arab Israeli-Peace,” Juli 2009, Wall Street Journal.

  33. vikingmama says

    Søde Poya. Mit intellekt rækker ikke til så megen tekst og så fine ord.

    Er du ikke sød at lade være med at copy/paste og stille og roligt fortælle mig, hvad du egentlig ved om sagen? Altså med dine egne ord.

  34. Poya Pakzad says

    Kære Vikingmama,

    det er en artikel jeg selv har skrevet — det er et uddrag fra et foredrag jeg gav til Socialdemokratiet.
    http://www.dsu.net/dk/udvalg/international/nyheder-iu/browse/1/

    Hold op med at spille dum. ;)

    Læs eller lad være. Jeg er ikke ude på at ændre dine forestillinger.

  35. vikingmama says

    Jeg behøver ikke at forsvare min historiske kunnen, men hvis du havde nogen idé om, hvad jeg dagligt foretog mig, ville du få røde kinder.

    Er du pornomodel? Der skal jo ikke så meget til at at fornøje de unge damer nu om stunder.

  36. Poya Pakzad says

    Samtalen er slut. Hyg dig.

  37. hemeka says

    Pjok.

    Men nu til noget helt andet:

    Lisbeth Knudsen got mail.

    Fredag dumper der en mail ind i min mailboks fra advokat Ahmed Zaki Yamani fra Saudi Arabien. Hans advokatkontor er grundlagt af ingen ringere end den berømte saudiarabiske olieminister fra oliekrisen i 1970’erne, sheik Ahmed Zaki Yamani. Det er altså ikke hvem som helst, der skriver her. I det vedlagte brev skriver han, at han er blevet hyret af tusinder af efterkommere af profeten Muhammed, som er blevet krænket af Berlingske Tidendes genoptryk af Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

    Genoptrykket skete efter en konkret journalistisk beslutning om at dokumentere, hvad sagen handlede om, da Politiets Efterretningstjeneste afslørede mordtrusler mod tegneren i februar sidste år netop på grund af hans snart berømte tegning. Hvis ikke vi her på avisen inden udgangen af september 1) indrykker en beklagelse på dansk, engelsk, fransk og arabisk af, at vi har bragt tegningen og 2) fjerner tegningen fra vores digitale arkiver og endelig 3) lover, at vi aldrig nogen sinde mere at trykke noget, hverken tegninger eller andet materiale, om profeten Muhammed, der vil kunne fornærme advokatens klienter og altså profetens efterkommere, så kan vi vente os yderligere juridiske skridt imod avisen og dens chefredaktør for bagvaskelse, står der i brevet. Den fulde ordlyd kan læses her:

    http://www.berlingske.dk/article/20090829/large/90829030/

    Der gør nu noget helt særligt ved folk – den religion. Ret rimelig stand up?

  38. vikingmama says

    Jamen Poya dog, nu er du pernittengrynet. Kom ind i kampen – hvis du altså vil opnå respekt. Indtil nu har du ikke været i nærheden af respektfuld optræden på trods af, at du er blevet venligt og imødekommende behandlet her på stedet.

  39. vikingmama says

    Ja Hemeka, jeg kan godt huske den skøre saudier og hans grinagtige krav.

    Standup – jeg tror end ikke Anden ville kunne skildre noget så grinagtigt som det her.



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.