1400 års krigen

Share

Det er barsk kost, Lars Hedegaard og Mogens Camre udsætter deres læsere for.

Bogen 1400 års krigen med undertitlen Islams strategi, EU og frihedens endeligt beskæftiger sig med det, vi godt ved foregår lige under vores næsetip, men uden at vi som borgere kan gøre ret meget ved det.

Fra politikerne og den selvudnævnte elite hedder det, at vi skal være søde ved muslimerne, og at der ikke er noget at sige til, at de sommetider reagerer skarpt, når de til stadighed fornemmer, at flertallet af danskerne – eller andre europæere for den sags skyld – tager afstand fra dem.

Forfatterne tager fat på alle de områder, der gør nas. Fra at have været et homogent samfund med en stor grad af sammenhængskraft er vi blevet til underlige satellitter, der flakser rundt og søger mod lyset uden rigtigt at turde.

Problemer med utilpassede unge tilvandrede i ghettoerne forsøges løst med endnu en pose penge betalt af de danske skatteydere, der i forvejen betaler verdens højeste skatter og som samtidig må se stiltiende til, mens velfærd ophæves, standarden på hospitaler og skoler forvitrer og syge gamle ikke kan få ordentlig hjælp, fordi vi har lukket en gruppe mennesker ind i landet med en ekstrem lav uddannelsesgrad og en ekstrem høj grad af sygelighed for ikke at nævne en foruroligende høj repræsentation i kriminalstatestikkerne.

I forbindelse med præsidentvalgkampen i USA sidste år var tonen forbitret mellem de to fløje. Men politik er politik, og man har altid forsøgt at miskreditere modstanderen.

Jeg var på jævnligt besøg på mit gamle foretrukne hænge-ud-sted på nettet – et amerikansk debatsted med stor deltagelse af europæere. Lad os bare nøjes med at sige, at debatterne bølgede frem og tilbage.

Da valgresultatet forelå og Barack Obama var valgt som USA’s præsident, var det på mange måder banebrydende. Aldrig før havde man haft en farvet præsident, og det faktum, at den nyvalgte hed Hussein til mellemnavn og delvist voksede op i Indonesien, hvor han efter sigende gik på muslimske skoler, blev der set bort fra.

Men ikke af muslimerne på paltalk.com. Her ville jubelen ingen ende tage, og rum efter rum skød op for at fejre sejren over Vesten og dets afskyelige demokrati. For første gang nogensinde sad en muslim i Det Hvide Hus.

Om Obama er skabsmuslim, tør jeg ikke gætte på. Men jeg fik røde knopper og ansats til kvalme, da jeg blev mindet om den tale, som Obama holdt på Cairos universitet den 4. juni i år. Talen var en hvidvaskning af islam, som Obama pointerede var hovedbidragyder til den vestlige civilation.

Obama erklærede frejdigt, at Amerika ikke er og aldrig vil være i krig mod islam. Han nævnte ikke, at islam har proklameret jihad mod Amerika.

Jeg kan godt huske, at jeg læste om talen et eller andet sted. Hvis nogen vil læse den, så er den her: http://www.huffingtonpost.com/2009/06/04/obama-speech-in-cairo-vid_n_211215.html

Hvad skal der ske med os? Lars Hedegaard og Mogens Camre mener, at hvis ikke der gribes ind med drastiske midler som forbud mod islamiske organisationer, koranskoler, muslimsk signalpåklædning i offentlige hverv, stormoskeer og yderligere tab af byområder til den muslimske umma, så kan vi godt vinke farvel til den velfærdsstat med udprægede frihedsrettigheder, som generationerne før os har kæmpet for. I løbet af få årtier har vi smidt det hele på gulvet.

1400 års krigen er med sine knap 300 sider meget informationstæt. En enkelt omtale af bogen kan aldrig yde den en tilnærmelsesvis retfærdighed, og det er svært at plukke afsnit ud på bekostning af andre.

Jeg kan kun varmt anbefale bogen, der er velskrevet og som rummer en masse information, som jeg ikke lige havde styr på.

Bogen udkom den 1. oktober, og den er udgivet af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek og koster 279 kroner