(Det er en rigtig ‘findedag’. Der er en hel lille række interview)
Ferniseringsfester i 60erne var noget sjovt noget. Ikke påtaget puritansk, men i reglen bestod traktementet for nemheds skyld af wienerbrød (godt wienerbrød) direkte fra posen og uanede mængder af Carlsberg. (Carlsberg støtter kunsten – var stadig en fidus dengang)
Til mange af de ferniseringer dengang var også en MEGET sjov fyr, der hed Per. Han evnede ikke at holde kæft under nogen omstændigheder
En gang sejlede han ned af en af de højtsiddende kaminhylder i et af samlingslokalerne på Charlottenborg – snakkende om nogle containere i Frihavnen. Syntaksen holdt hele vejen ned. Bumpet mod gulvplankerne fik han til at fungere som punktum.
Langt senere fandt jeg ud af, hvad han lavede, men som sagt – en rigtig flink fyr – det holder jeg fast i.


Hmm ja – Per Arnoldi.
Jeg husker ham fra tv´s kunstquiz, hvor han også selv tog hele fornøjelsen og snakkede og snakkede, og havde faktisk svært ved ikke selv at fortælle, hvem der havde malet pågældende billede eller lavet kunstgenstand, skønt han var tv-værten.
Han var meget entusiastisk og meget nærværende – anderledes.
Som een af de faste deltagere i panelet var Jens Jørgen Thorsen, som jeg fik særdeles stor respekt for – ikke fordi jeg bryder mig om hans malerier, men pga. han egen store viden om kunst.
Jeg kan godt lide, når folk virkelig demonstrerer, at det VED, hvad de taler om.
Tilbage til Arnoldi –
Jeg har aldrig opfattet ham som egentlig kunstner, mere som en habil kunsthåndværker, men det er måske pga. at jeg aldrig har set andet fra hans hånd end plakaterne, og aldrig et “rigtigt billede”, så jeg kan ikke bedømme om han er en “smart fusentast”, eller “egentlig kunstner”.
I mine øjne adskiller kunst sig fra fidus ved forskellen på, hvad ethvert barn kan lave, og hvad kun ganske få er istand til.
Enhver kan putte lort på dåse!
Når man kunne abstrahere fra Jens Jørgen Thorsens stemmeføring havde han da en masse at fortælle og formidle. Jeg synes bare ikke hans billeder bar præg af, at han selv lyttede efter. Der tales meget OM kunst.
Som du siger kan enhver putte lort på dåse; jeg tilføjer og ævle løs om det i 20 år. Se nu til den kunstnerduo (gider ikke google) der påstår det de frembringer er kunst OG SATIRE. Satire kan være meget: skarp som en ragekniv og lige på kanten af ondskab, men aldrig ubegavet og humorforladt, om de seneste happenings der er sivet ud af dem. Så er og hedder det noget andet.
- Nåda, begyndte en læserkommentar til ‘plakaten’, er det kunst! Så ved vi det. Kronprinsparret skal nok klare sig. Det er værre for de andre ”kunstnere”. Det er her som i andre sammenhænge – der skal ikke så meget ”optræden og gøren kunster” af nogle relativ få til, at hele gruppe bliver lagt for had eller gjort til grin.
Per har en fantastisk propersionsans. Jeg er glad for, at kunne sige jeg har svedt ud, hvem der sagde:
- Arnoldi!!! Det er det eneste menneske på jorden og månen, der kan tegne en cirkel med en lineal.