Skip to content


jeg sidder lige…

i det nostalgiske hjørne, og kan ikke rigtig finde ud af ,at gå i seng.

Det startede alt sammen i morges, hvor jeg af en eller anden mærkværdig årsag fik lyst til at genhøre Lis Sørensens helt uforglemmelige version af : “Alle nattens stjerner” (Sebastian, fra Skatteøen)

Dem der kender Skatteøenvil vide at det er moderens sang til sønnen og dennes udlængsel, men faktisk handler den om alle vi mødres dilemma – at slippe vore sønner (vi ved jo at pigerne bliver) ud til nye eventyr og nye horizonter, hvor vi ikke mere spiller hovedrollen .

“Ser dem komme, ser dem gå – - et øjeblik

og disse timer blir´til år på et øjeblik”….

Hva´ba´? -  det hiver sgu i hjertestrengene – ihvertfald i mine.

Og nu da jeg var så godt igang, så ku´jeg også lige så godt høre  Johannes Møllehaves tekst til Anne Linnet melodi og sang: Lille Messias.

Hele dagen har jeg været “borte”, da jeg har været på “udflugt” med “svigerfar” med hans gamle firma DFDS,- (vi var på Anneberg) – og nu i en sen aften/nattetime sidder jeg og hører nogle  af Bert Brecht bedste sange (det er der sikker delte meninger om) -

Jeg har lyttet til Lotte Lenia og Gisela May fortolke Seereuber Jenny, Surabaya Johnny og Moldau lied.

Jeg ved sgu ikke hvorfor jeg lige pludselig kom i den stemning – nostalgi måske – undertiden har man “lyst” til at være søgmodig, flæbende og tilbageskuende, men det er sjældent, jeg giver migselv lov til den slags, alene af den grund, at det ikke tjener noget formål.

Kan I også have det sådan – uden nogen som helst foranledning eller grund??

Posted in Hverdag.


7 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. hemeka says

    Ocean: ”Jeg ved sgu ikke hvorfor jeg lige pludselig kom i den stemning – nostalgi måske – undertiden har man “lyst” til at være søgmodig, flæbende og tilbageskuende, men det er sjældent, jeg giver migselv lov til den slags, alene af den grund, at det ikke tjener noget formål.
    Kan I også have det sådan – uden nogen som helst foranledning eller grund??”
    ____________________________________________________________________

    Ingen foranledning – ingen grund – intet formål og ingen tilladelse.

    Nå! Her er jeg så helt anderledes selvflink og forstående.

    I dag har jeg hørt Pergolesis ”Stabat Mater” et par gange. Den er en arv fra min dejlige moster sammen med en masse andre plader – gamle og velholdte. Men lige denne og så en lille skive fra en fransk synagoge med en fabelagtig kantor hørte vi altid om morgenen, når jeg havde overnattet. Selv om jeg spiller de samme plader sent om aftenen kan jeg lugte kaffe og ristet – et eller andet godt. Det havde jeg brug for i dag. Jeg savner hende.

    Et lille sjælebad – tror jeg det skal hedde.

  2. hemeka says

    PS.: Hvad sker der på Anneberg lige nu? Kors, det er længe siden jeg har været der.

  3. ocean says

    hemeka – så vidt jeg ved ikke noget, men da jeg aldrig har været indenfor før, skønt jeg til har kørt forbi (svigerfar havde jo sommerhus i det område) så nød jeg glasudstillingen, som vist nok er permanent, men meget interessant – og så var der jo også lige gensynet med Hempels besynderlige “Tudorhus” overfor, for slet ikke at glemme den vidunderlige udsigt ud over Isefjorden.

    Jeg er af en eller anden årsag lidt fjollet med glas, så sidste år da veninden og jeg var i Prag, tog vi en afstikket på et par dage til Karlsbad, bare for at se det berømte glasværk “Moser”.

  4. hemeka says

    Jeg er tosset med glas, men ved ikke ret meget ‘videnskabeligt om emnet.

    Jeg holder bare af at se, hvad mennesker kan få ud af sand; jeg har også lidt i skabet. Færdigt sand, altså.

    Min mormor havde et skibberhus i det gamle Rørvig. Min mor og jeg boede i Vindekilde(for foden af Vejrhøj og nabo til Dragsholm)og jeg cyklede ret ofte på besøg. Især om sommeren. Tit tog jeg en pause på Annebjerg. Og bare gloede.
    Hempels hus? Og så i tudor. Det burde jeg kunne huske, men ikke i første hug, synes jeg. Er der noget særligt ved skorstenene?

  5. ocean says

    Tudor og tudor er vel igrunden så meget sagt – det er mere et sammensurium af forskellige stilarter.
    Røde mursten blandet med bindingsværk og en slags løgkupler på de to små porttårne – igrunden mere særpræget end kønt.
    Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er foregået i Hempels hjerne eller for den sags skyld arkitektens, men “spektakulært” er det ihvertfald og det ligger lige overfor Annebergs indgang, men måske var det ikke bygget, da du var barn, skønt e må det vel have været, siden museet lå der.
    Jeg vil google lidt på problemet!

  6. hemeka says

    Det lyder nu lidt skægt, men jeg kan stadig ikke huske det. Jeg venter i spænding på din googlen.

    Jeg må være begyndt på det cykleri da jeg var omkring 13 år.

  7. ocean says

    Hmm – enten er jeg ikke dygtig eller tålmodig nok til det der googleri, men jeg finder ikke andet end selve museet – sorry!



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.