Skip to content


ja – det er mig!

Skønt jeg ikke denne gang har brugt, det samme billede som I – og jeg – er vant til.
Jeg vil gerne fortælle lidt om billedet – sådan lidt “petitstof” mellem alt det super seriøse.
Billedet er i virkeligheden en gammel plakat, som engang i 70-erne prydede div. skomagervinduer og er en reklame for skofarve såmænd, – “skoene er tætte, lad vandet komme…”, lyder teksten, men billedet fortæller noget helt andet.
Dengang i 70-erne blev jeg “dybt betaget” af det tvetydige budskab, og jeg støvede rundt hos samtlige skomagere og tiggede mig til sidst til et – ganske vist ikke den store størrelse, men jeg kunne trods mit smukke udseende, helt klare charme og overtalesevner, ikke formå den gode skomager til at overlade mig det store billede.
Det har henslumret sin tid på loftet i mange år – min mand ku´ ikke lide det, men siden jeg blev skilt, har det igen prydet en af mine vægge i entreen – halleluja!

Posted in Familie, Hverdag.


5 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

  1. vikingmama says

    Hej Ocean og velkommen hertil.

    Det er et skønt billede, du bruger.

    Der er absolut ikke noget i vejen med petitstof. Vi skulle nødig udvikle os i en retning, hvor ingen gider logge sig ind, fordi alting er så tungt og seriøst. Lad os endelig få så mange forskellige indslag som muligt.

  2. Estrid says

    Hej Ocean – velkommen til!

    Det er sikkert mig det er galt med – MEN jeg kan ikke se noget billede her?

    Var lige omkring brugerpanelet for at se det.
    Kan det ikke lægges ind her i stort format?

  3. ocean says

    Estrid - “Kan det ikke lægges ind her i stort format?”
    Måske – men jeg ved ikke hvordan man gør – jeg kan ikke engang se det selv, men hvis nogen kan, så er vedkommende velkommen.

    1

  4. hemeka says

    Dav, Ocean!

    Jeg tror det billede ligner dig – eller omvendt – måske bortset fra skoene.
    Jeg ringede til Vikingmama for at finde ud af, hvordan man kunne se skilderiet. Forstår du, jeg sørger for en hær af støttepædagoger ligegyldigt, hvor jeg befinder mig.

  5. Havgassen says

    Hej Ocean
    Velkommen til ;)



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.